Meget af mit liv har handlet om at "finde kærligheden" og "vinde friheden". De første mange år oplevede jeg disse to som enten fraværende eller modsætninger. Det blev drivkraften til over 35 års intenst arbejde med forskellige personlige og spirituelle udviklings-lærere, modeller og strategier.
Efterhånden begyndte jeg at opleve hvordan kærlighed og frihed er to sider af samme enhed, af det som er min egentlige natur, ligesom det er din egentlige natur.
Siden da er rejsen fortsat uden "ydre" hjælp, og er nu udelukkende baseret på kontemplation af livet sådan som det udfolder sig.
Jeg har støttet andre i deres personlige og spirituelle udfoldelse det meste af mit liv, på forskellig vis. Siden 2007 har dette arbejde udkrystalliseret sig i COACHING, nu åben for enhver som føler at jeg kan være til hjælp og støtte på hans/hendes vej.
De indsigter og støtte jeg formidler er udelukkende forankret i indre og ydre erfaring: jeg ved hvordan det føles at være overbevist om egen og verdens begrænsning, jeg ved hvordan det føles at arbejde med sig selv i dage, måneder og år, jeg ved hvordan det føles at "bryde muren" og at opleve hvordan livet gradvis forvandler sig til en oplevelse af kærlighed - frihed - enhed.
Se mine hjemmesider i oversigten til højre.
|